/\

ANNONCE

SAS-direktør Knut Hagrup studerer en rute sammen med kaptein E.G. Eriksson.
SAS-direktør Knut Hagrup studerer en rute sammen med kaptein E.G. Eriksson.

Fly

Piloten, der blev administrerende direktør i SAS

SAS havde en svensk administrerende direktør i 19 ud af koncernens første 23 år. Indtil en 55-årig tidligere pilot fra Bergen arbejdede sig til tops.

Administrerende direktør Karl Nilsson i SAS havde en stressfyldt periode i 1960'erne.I maj 1969 havde den syvende administrerende direktør i SAS, Karl Nilsson, fået nok. Han havde overtaget posten efter Curt Nicolin, som var hentet ind fra ASEA med én mission: At redde SAS fra konkurs. Og mens virksomhedens økonomi var blevet bedre, havde 1960'erne ikke budt på meget andet end stress. Man havde oplevet en økonomisk krise, flere strejker og det konstante pres, der følger med, når man driver et luftfartsselskab.

Efter syv år på posten, ville den 61-årige Nilsson – der var kendt som "SAS-Kalle i Sverige" – gerne have mere tid til familien. Han var udbrændt.

SAS havde ikke haft en norsk administrerende direktør siden 1957, hvor Henning Throne-Holst trådte tilbage efter mindre end tre år på posten ­– og selv han var blevet svensk statsborger mere end 20 år tidligere. SAS havde heller aldrig haft en administrerende direktør, som havde været pilot.

I september kunne SAS introducere koncernens nye administrerende direktør Knut Hagrup – og han var både norsk og tidligere pilot.

Han tog sit pilotcertifikat i 1934 og læste derefter videre på handelshøjskolen, men skiftede mening og ville være flydesigner i stedet. Den eneste skole, hvor man kunne blive det, lå i Darmstadt i Tyskland. Her blev han uddannet fra den tekniske højskole og vendte tilbage til Norge som ingeniør den 1. april 1940. Otte dage senere blev Norge besat af nazisterne.

Tysklande destruerede det norske flyvevåben, men løjtnant Hagrup deltog i krigshandlinger i det sydlige Norge, indtil han blev taget til fange og sendt i interneringslejr, hvor fra han blev sendt videre til en koncentrationslejr, men frigivet efter tre måneder efter løfter om ikke at kæmpe mod Tyskland.

Hagrup rejste til Sverige, hvor et fly ventede på at transportere ham til London. Her arbejdede han for de norske styrker og det norske luftvåben i eksil, indtil krigens slutning, hvor han fik job hos norske DNL som chefingeniør. Da DNL sammen med svenske ABA og danske DDL grundlagde SAS, fortsatte han i det nye selskab.

Da han blev administrerende direktør for SAS 24 år senere, bragte den svenske avis Expressen følgende overskrift: "Jeg har skudt hundredvis af tyskere".

Hagrups rejse mod topposten var ikke nogen overraskelse. Han havde trods alt været driftschef og havde været involveret i alle større beslutninger i virksomheden siden 1962. Hvis der var én person, som til gengæld ikke tog det for givet, var det Knut Hagrup, som havde ansøgt om jobbet ved at svare på en annonce i avisen.

Det var ikke vigtigt, at han var norsk, og Hagrup omtalte sig selv som "skandinav".

"Når folk spørger mig, hvor jeg er fra, fortæller jeg dem altid, at jeg er fra Skandinavien", sagde han til Svenska Dagbladet i 1969. "Jeg har boet i Sverige længe, men jeg betragter ikke mig selv som svensk eller norsk, jeg er ganske enkelt skandinavisk".

Knut Hagrup signerer bestillingen af  DC-9-fly. De kostede tilsammen 100 millioner dollar. Her sammen med Bill Dickman og  Erik Norman.

Med sin tekniske baggrund var Hagrup det perfekte valg til at føre SAS ind i 1970'erne, hvor det var tid at udskifte de første jetfly, som koncernen havde købt. Concorden havde gennemført sin første flyvning et par måneder, før Hagrup overtog lederposten i SAS, og mens alle tale om supersoniske flyvninger, holdt den nye SAS-chef hovedet koldt.

"Det vil sandsynligvis ikke være helt klar før om nogle år, og når den supersoniske æra kommer, skal SAS nok være med", sagde han. "Men Concorden kan ikke flyve direkte fra Skandinavien til New York, så det er ikke noget, vi er interesserede i".

I stedet sikrede Hagrup, at SAS' flåde blev opdateret og fornyet. Han udskiftede de første jetfly, Caravellerne, med DC-9'ere og førte luftfartsselskabet ind i widebody-generationen med købet af Boeing 747, DC-10 og Airbus A300-fly.

"Vi er altid opmærksomme på forretningsprincipper, men generelt tror jeg, at vi skal bruge vores sunde fornuft", sagde han til Expressen i september 1969. "Jeg kan godt lide at være med, hvor det sker, og tage ansvar".

Og det var det, han gjorde i sine ni år som administrerende direktør for SAS, længere end sine forgængere, og med undtagelse af Jan Carlzon, også længere end andre administrerende direktører efter ham.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk