/\

ANNONCE

 GoGreen Danmarks bæredygtighedsbykort gør det nemt at finde de grønne løsninger.
GoGreen Danmarks bæredygtighedsbykort gør det nemt at finde de grønne løsninger.

Foto: GoGreenDanmark

Livsstil

Den korte vej til bæredygtighed

GoGreen Danmarks mission er at gøre det nemt at handle bæredygtigt. De har blandt andet udgivet et særligt bæredygtighedsbykort og en app, der gør det let at finde og vælge de grønne løsninger i København.

GoGreen Danmark er et netværk af knap 200 certificerede virksomheder, der alle arbejder seriøst med bæredygtighed. Sammen sørger de for, at man kan shoppe, spise, sove, transporteres og endda gå til tandlægen på en måde, der belaster miljøet mindre.

At være en ansvarlig forbruger er en ny stærk tendens, og flere og flere får øjnene op for, at vi er nødt til at gentænke vores forbrugsvaner – ikke kun for klimaets skyld men også for os selv og de næste generationer.

”Vi kan alle gøre noget, og vi kan alle flytte os i en positiv retning fra, hvor vi er”, siger Pia Rathsach, der stiftede GoGreen Danmark i 2010.

”Med vores pengepung kan vi tage ansvar og ændre det, der konkret vedrører os. At blive en mere bæredygtig forbruger handler om at gå efter den løsning, der er den bedst mulige for mennesker og for planeten. Med det for øje er det nemmere at ændre sine forbrugsvaner lidt efter lidt,” siger Pia.

Med bykortene er det nemt at træffe valg, der er bedre for mennesker og miljø. De viser virksomheder, der kan levere en bæredygtig version alt det, man skal bruge til hverdag og fest – fra rengøringsmidler, skønhedsprodukter og madpapir til funky møbler, telefoni og gourmetmad.

En lille intro og enkle symboler giver hurtigt overblik over, hvorvidt det er en virksomhed, der handler med miljøvenlige produkter, klima- og miljøvenlig mad eller redesign og genbrug, eller i sin drift arbejder med reduceret CO2 -udledning eller hjælper samfundets udsatte.

Kortet giver samtidigt tips til, hvor man kan leje elbiler, finde bilfri cykelruter og grønne åndehuller, og fungerer således også som en guide til turister eller andre, der vil opdage nye sider af København.

Og GoGreen-kortene er ikke kun til hovedstaden. Foreløbig findes der kort til København, og Frederiksberg og Helsingør, et kort med bæredygtige, kulinariske oplevelser i Nordsjælland, et med grønne cykelruter i Nivå samt et kort til bæredygtige Aarhus.

”Man ikke kan gøre alt bæredygtigt på en gang, men kan man tænke over, hvad man kan gøre i dag og lige nu og her. Her kan app’en og kortene også inspirere,” siger Pia Rathsach.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk