/\

ANNONCE

Foto: Cineteca Matadoro
Foto: Cineteca Matadoro

Livsstil

Filmmagi i mørket – unikke biografer

Glem alt om kønsløse multikomplekser – det bedste sted at opleve filmens magi er de historiske filmpaladser, kunstbiografer og smukke, moderne kulturcentre. De er også ret fantastiske at besøge i sig selv.

The Electric Cinema, Portobello, London

Den edwardianske barokstil i Electric Cinema i Notting Hill afspejler stedets lange historie. Biografen slog dørene op i 1910 og var en af de første bygninger i Storbritannien, som var designet specifikt til filmfremvisninger. I dag byder 65 læderlænestole med fodstøtter og sideborde på de perfekte rammer til rendyrket filmnørdenydelse.

The Electric Cinema

191 Portobello Road, London

Vis på kort

TCL Chinese Theatre, Los Angeles

TCL Chinese Theatre hed oprindeligt Grauman’s Chinese Theatre og er en af de mest berømte biografer i verden og et vartegn i Los Angeles' kulturelle og historiske univers. Biografen åbnede i 1927 med et fantastisk indretningsdesign og de to gigantiske himmelhunde, som blev hentet helt fra Kina, og som stadig vogter over biografens indgangsparti. Det berømte Forecourt of the Stars er stedet, hvor legender fra det store lærred har sat deres fod- og håndaftryk i fortovet.

TCL Chinese Theatre

6925 Hollywood Boulevard, Los Angeles

Vis på kort

Cineteca Matadero, Madrid

El Matadero et et moderne kultur- og kunstcenter beliggende i bygninger, der fungerede som kvægauktion frem til 1996 og slagteri før det. Renoveringen af stedet omfattede anvendelse af flere industrimaterialer for at bevare bygningernes originale karakter. I dag er Cineteca et nationalt knudepunkt for spanske dokumentarfilm og permanent hovedsæde for filmfestivalen Documenta Madrid. Cineteca har også en open air-terrasse med multifunktioner og plads til filmforevisninger.

Cineteca Matadero

Plaza de Legazpi, 8, Madrid

Vis på kort

Puskin Art Cinema, Budapest

Puskin Art Cinema har vist film siden 1926. I sin storhedstid var biografen en af de største i Europa og er stadig et besøg værd – nyd den fantastiske arkitektur og en drink i den imponerende indgangshal.

Puskin Art Cinema

Kossuth Lajos utca 18, Budapest

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk