/\

ANNONCE

Her kan du se film udendørs. Foto: Ingun A. Mæhlum/Tromsø International Film Festival
Her kan du se film udendørs. Foto: Ingun A. Mæhlum/Tromsø International Film Festival

Livsstil

Verden kommer til Tromsø

I dag starter Tromsøs internationale filmfestival. Her kan du se film udendørs, på Hurtigruten og i almindelige biografer. Der kommer film fra hele verden.

I år arrangeres Tromsø internationale filmfestival (TIFF) for 25. gang. Som altid skal filmfestivalen være et vindue ud mod verden. Her kan du se film, du ikke kan se så mange andre steder.
– Årets åbningsfilm er Himmel over Havanna. Det er altid stor spænding omkring åbningsfilmen, siger kommuniktionschef Håvard Stangnes i TIFF til Scandinavian Traveler.
Filmen, som er instrueret af Laurent Cantet, handler om fem venner, som mødes i Havanna efter flere år. Én har været i eksil, mens de andre er blevet desillusionerede af forholdene på Cuba.
– En af festivalleder Martha Ottes favoritter er filmen Taxi and Telephone, som er lavet i Kirgisistan. Vi har ikke mange såkaldte Hollywood-film, men vi har nogle, som kan passe ind i den genre, som f.eks. Birdman og Foxcatcher, siger Stangnes.
Birdmans instruktør er den mexicanskfødte Alejandro Gonzales Iñárritu, som bor i Los Angeles. Manuskriptforfatter og producent Bennett Miller fra New York har instrueret Foxcatcher. Efter terrorhandlingerne i Paris i forrige uge bliver også dokumentaren om Charlie Hebdo vist. Den hedder It’s Hard Being Loved by Jerks.

Årets åbningsfilm er Himmel over Havanna.

Tromsø koger under filmfestivalen. I Tromsø bor der bare 70.000 mennesker, men besøget er enormt, indbyggertallet taget i betragtning. Det blev solgt 58.000 billetter i fjor.
– Det, som adskiller TIFF fra andre festivaler, er, at denne festival engagerer hele byen. På andre festivaler kommer der som regel kunfolk, som er specielt interesseret i film. Her tager folk fri fra arbejde og studier for at gå på festival. Det er fuldt på barer og caféer lige til lukketid.
Programmet har 90 lange film og ca. 50 kortfilm og dokumentarer, de fleste vises i byens biografer og i kulturhuset. Men udendørs biografen på Stortorget er nok den flotteste arena.
– Det kan blive koldt, så du må klæde dig varmt på. Men du kan købe varme drikke. Udendørsvisningerne er vældig populære. Til morgenvisningerne er der mange børn, og om eftermiddagen kommer familierne for at se film sammen.
Du kan også se film om bord på en af Hurtigrutens både.

Billetpris: 95 kroner for én billet, rabatkort til 12 billetter koster 948 kroner og et kort med 22 billetter 1.518 kroner. Der er mulighed for diverse rabatter. Billetter til alle forestillinger kan købes på tiff.no, Aurora kino Fokus, KulturHuset,
Verdensteatret, Driv og Hålogaland Teater. Festivalen varer til og med 18. januar.

Filmfestivalen på nettet:
Tiff.no

 

Tekst: Inga Ragnhild Holst

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk