/\

ANNONCE

Foto: The Balcony

Mad & Drikke

8 gode spisesteder i Odense

Økologi, lokale råvarer og ambitiøse kokke har føjet ny kvalitet, kant og finesse til madscenen i Odense. Her er 8 steder med fremragende mad i den fynske hovedstad.

Pasfall

Thomas Pasfall har skabt en virkelig dejlig restaurant i Brandts Passage, hvor fynske råvarer efter årstiden bliver til mad i gourmetklassen. Restauranten har da også været anbefalet i den nordiske Michelinguide og White Guide siden 2016, og var i år nomineret til hele 6 priser af Den Danske Spiseguide 2019. Pasfall løb med 2 af dem – Jesper Kristensen blev Årets restaurantchef, mens Mikkel Barth blev Årets souschef.

Pasfall

Brandts Passage 31, 5000 Odense C

Vis på kort

No. 61. Foto: Claes Bech Poulsen

No. 61

Martin Meldgaard Pilsmark har kokkeret på blandt andet Falsled Kro og Under Lindetræet, inden han åbnede No. 61, der i 2014 blev kåret til Danmarks bedste Bistro/ Brasserie af Den Danske Spiseguide og kom i White Guide i 2016. Klassisk dansk og europæisk bistrokøkken lavet fra bunden på nøje udvalgte, lokale råvarer.

No. 61

Kongensgade 61, 5000 Odense C

Vis på kort

Goma

På Goma serverer de både sublim sushi og små lækre, japanske retter efter kaiseki-princippet, hvor man kan bestille retterne løbende og lade måltidet vare, så længe man orker. Eller man kan blot komme til drinks og snacks eller gå direkte til desserten. Goma afholder også madevents og har bl.a. haft legendariske Per Hallundbæk fra Falsled Kro som gæstekok. Anbefales af White Guide.

Goma

Kongensgade 66-68, 5000 Odense C

Vis på kort

Hånddykket kammusling fra Tromsø, biodynamisk kål, gærede stikkelsbær, ansjos og svampe. Foto: Vaar

Mini-restauranten Vår

Den lille, intime restaurant Vår har plads til 20 spisende gæster ved blot 6 borde. Den charmerende minirestaurant serverer friske, lækre gourmetretter baseret på bæredygtige, fynske råvarer med biodynamisk og økologisk vin til. Uprætentiøs, let og lækker og anbefalet i Michelin Guiden og White Guide. Vår har også en bistro i lokalerne ovenpå.

Vår

Vintapperstræde 10, Odense C

Vis på kort

Foto: Raisfoto/The Balcony

The Balcony

The Balcony ligger ultracentralt midt i Odense, og har siden den åbnede i 2016 været blandt byens bedste. Interiøret er elegant med læder, hvid dug og mørk velour, mens menuen er frisk og nordisk og 60-90 procent økologisk/biodynamisk. Er du her en weekend, kan du prøve deres frokostkoncept Sunday Surprise, hvor du kan spise og drikke dig glad i en menu efter personalets hoved for 350 DKK. Anbefalet i White Guide.

The Balcony

Vestergade 68, 1 sal, 5000 Odense C

Vis på kort

Dessert med ananas, rom, ingefær og creme fraiche. Foto: Aro

Aro

En gammel maskinfabrik danner en eksperimenterende ramme om Aro, som Bjørn Jacobsen og Christoffer Schärfe kalder deres ”ambitiøse madlegeplads.” Begge kokke har en fortid på prominente restauranter som Le Sommelier, Geranium og D’Angleterre, og deres fransk-nordiske gourmetmad på de bedste råvarer har gjort Aro til en af Odenses mest populære gastro-adresser.Anbefalet i White Guide.

Aro

Østerbro 32, Odense

Vis på kort

Sortebro Kro blve kro i 1860 og forener gammeldags idyl med moderne gourmtmad.

Sortebro Kro

Sortebro Kro har været kro siden 1860 og er en af landets finest bevarede restauranter. Den har siden 1945 ligget som del af frilandsmuseet Den Fynske Landsby, og kombinerer elegant kroidyl med moderne gourmetmad. Bag lækkerierne står køkkenchef John Kofod, der har en international kokkekarriere bag sig og bl.a. var medstifter af Bocuse d’Or i Danmark. Sortebro Kro anbefales i White Guide.

Sortebro Kro

Sejerskovvej 20, 5260 Odense S

Vis på kort

Kokken Klavs Styrbæk kalder Styrbæks for et gastronomisk projekt, der på én gang er gourmetrestaurant, kokkeskole og mødevirksomhed. Nogle dage holder man åben restaurant, andre dage er reserveret til arrangementer, men udgangspunktet er et eksperimenterende køkken med de bedste fynske råvarer. Klavs Styrbæk er også kendt som tv-kok på tv2 og som kogebogsforfatter med forkærlighed for blæksprutter.

Styrbæks

Slettensvej 223, 5270 Odense N

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk