/\

ANNONCE

Ernæringsrigtig mad er Kacie Carter og Caitlin Sullivans levebrød. Foto: Honey Hi
Ernæringsrigtig mad er Kacie Carter og Caitlin Sullivans levebrød. Foto: Honey Hi

Mad & Drikke

Det sunde liv i Los Angeles

En sund livsstil er lige så stor en del af Los Angeles som Oscar-uddelingen, solskin og sjove nummerplader. Her diskuterer indbyggerne mængden af avocado i deres sandwich som noget helt naturligt og har skiftet det almindelige smør ud med ghee, længe før resten af verden vidste, hvad det betød. Her følger vores guide til sund spisning i LA.

Foto: Honey Hi

Honey Hi

Dette populære sted i Echo Park-området blev åbnet af to veninder, Kacie Carter og Caitlin Sullivan, for lidt over et år siden, og det er hurtigt blevet en favorit hos byens beboere på udkig efter sjove, sunde fødevarer, der er fri for gluten, raffineret sukker og GMO. Ejerne bekender sig ikke til nogen bestemt maddisciplin, men fokuserer i stedet på, hvad de kalder "sundhedsfokuseret, dejlig mad" - nærende, økologiske ingredienser, som får én til at føle sig godt tilpas. Dette kunne f.eks. være grønkål, spinat og spirulina - men også bacon og smør."Vi åbnede Honey Hi for at kunne tilbyde lokalsamfundet supermættende og meget nærende mad. Mad, man kan spise hver dag og stadig føle sig godt tilpas ved. Maden er god, hele vejen igennem - lige fra dens oprindelse, måden den er forberedt på, de omgivelser, man spiser den i og frem til den måde, man har det på, når man har spist. Vi er i den heldige situation, at de ting, vi laver, har skabt genklang langt uden for vores lokalområde," siger Sullivan.Honey Hi's bestseller er morgenmadsskålen, tilberedt af økologiske grøntsager, brasede søde kartofler, Niman Ranch-bacon, gurkemeje-pocheret frilandsæg, avocado og friske krydderurter. Matcha latte, lavet med mandel- og græskarfrømælk, er et andet stort hit.Selv om ren mad er meget oppe i tiden lige nu, opfordrer Sullivan og Carter folk til at se bag om tendensen og fokusere mere på bæredygtige, sunde spisevaner hele livet igennem. Og her er Los Angeles det perfekte sted."Vi elsker LA på grund af adgangen til skønne, økologiske og lokale råvarer året rundt. Det er så inspirerende at arbejde sammen med lokale landmænd og fødevareproducenter, der er virkelig optaget af deres produkter. Jeg mener, at det er et stort aktiv i Californien for mange kokke og restauratører," siger Sullivan.

Honey Hi

1620 Sunset Boulevard, Los Angeles

Vis på kort

Foto: The Butcher's Daughter

The Butcher's Daughter

Denne heldagscafé og juicebar, hvor gæsterne sidder rundt om et stort fælles bord, har noget for alle - undtagen kødspisere. Kokkene bruger lokale råvarer til at skabe farverige retter såsom acai-skåle, vegetarburgere og salater med squash, pistacie, mandarin og quinoa. Og hvis du leder efter noget mere syndigt, kan du prøve grønkålsdrinks og stenovnsbagte pizzaer - med vegetarfyld, naturligvis. The Butcher's Daughters udgave af sund levevis omfatter også grønt design og skønhedsprodukter, der sælges i deres egen butik.

The Butcher's Daughter

1205 Abbot Kinney Blvd, Los Angeles

Vis på kort

Wild Living Foods

Ægteparret Richard Torres og Lizbeth Sanchez driver denne tilbagelænede, plantebaserede restaurant midt i downtown Los Angeles - et område, hvor sunde spisesteder ikke er så almindelige som i mange andre dele af byen. Der er plantebaserede versioner af pad thai, burritos, burgere og sushi samt et imponerende udvalg af koldpressede juicer, lægeplantesalater, varme eliksirer, smoothies og is. Alle forretter tilberedes ved under 48 °C for at bevare deres vitale næringsstoffer og enzymer. Og oven i er alt sammen uden gluten, soja og mejeriprodukter.

Wild Living Foods

760 S Main Street, Los Angeles

Vis på kort

Foto: Halo Top Scoop Shop

Halo Top Scoop Shop

Kan is være sundt? Sandsynligvis ikke. Men den kan indeholde færre kalorier og stadig smage (næsten) ligesom den ægte vare. Halo Top's is indeholder helt ned til 60 kalorier pr. bæger i forhold til 250 kalorier i traditionel is. Med dette stort set uskyldige tilbud blev det hurtigt Amerikas foretrukne kolde godbid og landets bedst sælgende is sidste sommer.I november åbnede firmaet sin første iskiosk i Westfield Topanga Mall. Smagsoplevelser såsom kanelsnegl, red velvet og karamel-macchiato sælges i scoops. Eller vælg deres helt egen udgave af softice, serveret oven på en veganer- eller højprotein-cookie.

Halo Top Scoop Shop

Westfield Topanga, 6600 Topanga Canyon

Vis på kort

Foto: Café Gratitude

Café Gratitude

Cocktails er strengt taget ikke en del af en sund, nærende kost for kroppen, med de kan indimellem udrette mirakler for sindet. På denne restaurant og bar blander man alkoholen med ting, der får det til at lyde, som om det næsten er sundt for dig. Prøv Spa Water med gin, lime, mynte, absint og grønt klorofyl-espuma, eller Supplement Aisle med vodka, probiotisk kokosnøddeyoghurt, açai, blåbær, agurkeskræl, kiwi og mynte.

Café Gratitude

419 N Canon Drive, Los Angeles

Vis på kort

Sidst ændret: 22 februar, 2018

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk