/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Steder

De bedste markeder i Nice

På en tur til Frankrig er et besøg på et lokalt marked et must, og Nice har mange gode med alt fra loppefund til frugt og grønt.

Nutidens indkøbsvaner i Frankrig er præget af supermarkeder, indkøbskæder og netbutikker lige som andre steder i verden, men lokalmarkederne trives stadig i bedste velgående. Hvem kan modstå glæden ved at købe frisk fisk hos markedets fiskehandler, hjemmelavet ost og pålæg eller økologiske grøntsager, der dyrkes inden for 30 km's afstand.

I Frankrig er markedet mere end blot et indkøbssted. Det er her, folk mødes, socialiserer, går tur og oser. Og for den besøgende er der ikke nogen bedre måde at friske sit fransk op på end at tage derhen, hvor de lokale mødes. Folk i Nice er generelt venligere end i storbyen Paris og er glade for at sludre og give deres besyv med – selv over for fremmede.

Når du har fået købt ind, kan du sætte dig på en café og kigge på markedet, mens du nyder et glas rosévin. Markederne ved Cours Saleya og Liberation er omringet af populære restauranter, barer og caféer. Du kan også tage dine indkøb med ned på stranden ved Promenade des Anglais, i parken Promenade du Promenade eller Parc de la Colline du Chateau (Slotsbakken) oven over den gamle bydel, og få dig en uforglemmelig picnicudsigt.

Weekenden er helt sikkert det bedste tidspunkt at gå på marked, men i Nice er der et marked alle ugens dage.

Foto: Shutterstock

Spændende historisk bymidte

Det farverige markedsområde med de stribede markiser ved Cours Saleya består af flere forskellige markeder – et blomstermarked, et marked med frugt og grøntsager samt et med boder, der sælger alt fra cremede oste, lokale svampe og oliven til typiske souvenirs som duftposer med lavendel, sæber og keramik. På dette marked vrimler det med mennesker, især i weekenden er der mange turister. Gør ophold ved Theresa for en Nicoise Socca, en lokal pandekagespecialitet lavet af kikærtemel, eller kig på livet fra en af de mange caféer og restauranter langs boderne.

Cours Saleya market

1 Cours Saleya, Nice

Vis på kort

Tirsdag-lørdag, kl. 6.00-17.00. Åbent til midnat i juli og august.

Loppefund i Antibes

Vil du gerne opleve et typisk fransk loppemarked eller et stort bagagerumsmarked? De plejer at dukke op lidt her og der, så hold øje med tider og steder. Vide Grenier Antibes afholdes normalt lige uden for Antibes' centrum på en stor grund fuld af indendørs og udendørs boder såvel som lastvogne, der tilbyder alt fra antikke møbler til mad samt genbrugstøj og brugt legetøj. Det er åbent hele dagen, hver lørdag og søndag.

Vide Grenier Antibes

31 Avenue de Nice, Nice

Vis på kort

Lørdag-søndag, kl. 6.00-18.00

Foto: Shutterstock

Luksuriøse lopper

Om mandagen giver Brocante Saleya mulighed for at ose, når de fleste andre markeder er lukket. Loppemarkedet med antikviteter og samleobjekter indtager torvet, når Cours Saleya-markedet ikke afholdes i den historiske bymidte i Nice. Tingene er måske lidt dyre, men ingen har noget imod høfligt at forhandle om prisen, og hvem ved, måske du finder lige den antikke mormorlampe, du går og leder efter.

Brocante Saleya

1 Cours Saleya, Nice

Vis på kort

Mandag kl. 7.00-18.00

Loppemarked ved havnen

Dette marked, der hedder Puces, er dedikeret til genbrug eller “brocante”, som franskmændene siger. Her er sjovt at ose rundt blandt de små klynger af antikvitetsforretninger, som breder sig ud over fortovet med stande, der bugner af usædvanlige genstande og antikviteter. Det lille samfund af antikvitetshandlere drikker måske kaffe, når du ankommer, men de er altid villige til at besvare spørgsmål og få en snak.

Marché aux Puces

12 Quai Papacino, Nice

Vis på kort

Tirsdag-lørdag, kl. 10.00-18.00

Lokalt præg

Gid man kunne tage på Libération hver dag! Det er her beboerne i Nice går på marked. Boderne samler sig omkring Place Charles de Gaulle, men breder sig langs Avenue Malausséna og Rue Raibert. Der er også et overdækket marked Cité Marchande Docks de La Riviera på Rue Raibert med en osteforretning, et bageri og et sted, hvor man kan købe "triperie" (kallun), hvis det kan friste nogen. Tag sporvognen i nordlig retning fra bymidten (en enkeltbillet koster 1,50 €), og stå af ved stoppestedet Liberation, som sætter dig af midt i myldret i nærheden af Brasserie Le Gambetta.

Marché de la Libération

Av Malausséna – Place du Général de Gaulle

Vis på kort

Tirsdag-søndag, kl. 6.00-12.30

Time warp

Der er ikke mange boder tilbage i det overdækkede marked Marché de la Buffa fra 1925, men den ældre lokalbefolkning kan stadig lide at købe deres friske varer her. Og med god grund. Hos Benji & Steph sælges økologisk frugt og grøntsager fra egen have. De har som alle andre på dette marked været her i årevis, men det forsømte markeds skæbne er stadig uvis. Tag derhen og få et glimt af fortiden – og frisk, billig frugt og grønt.

Marché de la Buffa

54 Rue de la Buffa, Nice

Vis på kort

Tirsdag-søndag, kl. 8.00-13.00

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk