/\

ANNONCE

Skuespilleren Robert Pattinson ved indspilningen af Bel Ami i Budapest, Ungarn. Foto: Shutterstock
Skuespilleren Robert Pattinson ved indspilningen af Bel Ami i Budapest, Ungarn. Foto: Shutterstock

Steder

Kendisspotting i Budapest – det nye Hollywood

Hvis du drømmer om at spise frokost ved siden af Angela Jolie, nyde en drink på samme bar som Jude Law eller stå i kø bag Brad Pitt i supermarkedet, skal du tage en tur til Budapest.

Her er masser af glimmer og glamour. Her er historiske bydele og en følelse af storhed og pragt. Romantik og fantastiske udsigtspunkter? Bestemt. Her er også fire moderne filmstudier og et attraktivt omkostningsniveau. Så det er ikke nogen overraskelse, at Hollywood har fået øjnene op for Budapest og bruger byen som kulisse i de nyeste filmproduktioner. 

Selena Gomez (tv) og Leighton Meester under indspilningen af Monte Carlo i Budapest. Angelina Jolie (th) på settet i Budapest i forbindelse med hendes debut som instruktør på Land of Blood and Honey.Foto: Shutterstock

"Både Tom Hanks og Antonio Banderas har besøgt byen", siger filmproducenten Csaba Czinkoczky, der er vores ungarske guide og født og opvokset i Budapest. "Tom Hanks optog den nye Da Vinci Code-film her".

Csaba Czinkoczky Foto: Tyra Tollstoy Hoffman

Czinkoczky er en del af den nye filmbølge i Budapest. Han har produceret en række højt profilerede og kontroversielle dokumentarudsendelser og været medproducent på filmen Nine Miles Down, som er en storfilm med et budget på US$22 millioner. Halvdelen af filmen er optaget i Ungarn.

"Budapest er en smuk by", siger han. "Men de amerikanske producere rejser ikke hertil for at slentre hen over den berømte Kædebro. Det er ren forretning, og man kan tjene masser af penge ved at vælge Budapest. Udenlandske filmproducenter får et skattenedslag på mere end 20 % på det samlede budget, som de lægger i Ungarn.

Czinkoczky tilføjer, at der er masser af ungarske filmtalenter i landet, så filmproducenterne behøver ikke at flyve dyre ressourcer ind fra udlandet, herunder fotografer, filmsætdesignere eller stuntmænd. "Mange medlemmer af Hollywoods talentfulde og erfarne filmcrews er ungarske", fortæller han.

Vi sidder i Czinkoczkys smarte bil – en Mustang-cabriolet – mens han kører os rundt i Pest, byens mest dynamiske område. Der er utallige fantastiske udsigtspunkter over byens skønhed og varierede arkitektur, inklusive synagogen, parlamentsbygningen, kunstpaladset, forladte bygninger og luksusvillaer. Mange berømte filmscener er optaget ved disse bygninger og attraktioner.

Smukke Budapest med Donaufloden. Foto: Tyra Tollstoy Hoffman

Vi passerer en boulevard, hvor musikvideoen til Michael Jacksons History blev optaget. "Her er balkonen, hvor Madonna stod, da hun spillede Eva Perón" fortæller Czinkoczky, da vi kører forbi operahuset. Bygningen spillede rollen som præsidentpaladset i Buenos Aires i filmen Evita.

Det er et perfekt eksempel på, hvordan Budapest ofte bruges i berømte film, men får meget lidt opmærksomhed eller anerkendelse for det.

"Four Seasons Hotel er stedet, hvor alle stjernerne fra Hollywood bor", siger Czinkoczky og peger mod en borglignende bygning på den anden side af Donau og Budas grønne bjerge. "Sidste gang Jude Law var i byen, gik det ikke stille for sig", siger han med et stort smil.

Czinkoczky viser os en lejlighed, der er ejet af den franske skuespiller Gérard Depardieu, et hus, som Brad Pitt og Angelina Jolie lejer, når de er i byen, og yogastudiet, som Jeremy Irons frekventerer, når han er her.

Budapest er tydeligvis ved at udvikle sig til et af de bedste steder i verden, hvis man gerne vil spotte kendisser i gadebilledet.

Tekst: Camilla Tollstoy

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk