/\

ANNONCE

Foto: Reece Iveson

Steder

Sevilla – Flamencoens vugge

Et flamencoshow i dansens spirituelle arnested er en oplevelse, man ikke må gå glip af.

At se flamenco i Sevilla er en stor oplevelse.

Danserens fod begynder at trampe, først langsomt fra tå til hæl – ta-tak. Den anden fod er med – ta-tak, ta-tak. Derefter tager farten til, taka-taka taka-taka, indtil flamencodanseren ryster sit hoved vildt, og hendes udtryk er et billede på intense følelser. Samtidig løfter hun op i sin lange flæsede nederdel for at vise ben, mens fødderne tramper løs på scenen med lynende fart og opbygger en crescendo af øredøvende intensitet. Guitaristen spiller hektisk på sit instrument for at følge med danseren.

Pludselig udbryder sangeren i et desperat klageråb, der for mange vil virke ubekendt pga. de mellemøstlige toner.

Hvis du aldrig har været til et flamencoshow, er det, hvad du kommer til at opleve – en helt utrolig kombination af bevægelse og lyd, fødder og stemme. Lidenskabelig og gribende.

Den fængslende og smukke kunstform, der er så tæt forbundet med Spanien og især Andalusien og dens hovedstad Sevilla, handler om at kommunikere et budskab. Guitaristen (tocaor), sangeren (cantaor/a) og danseren (bailaor/a) fortæller en historie. En historie om tristhed eller glæde, ensomhed eller forførelse. Hver historie eller palo (stilart) har sin egen rytme og navn – seguiriya, alegría, soleá, bulería.

Skønt ingen med sikkerhed ved, hvornår flamencoen startede, da der ikke findes nogle skriftlige kilder om det, ved man, at det er en særlig blanding af elementer fra forskellige kulturer – arabisk (islamiske dynastier fra Nordafrika herskede over Spanien i syv århundreder), sefardisk (en spansk-jødisk befolkning fra den tidlige middelalder), afrikansk, andalusisk/castiliansk og roma.

Grupper af romamusikere levede uden for de spanske byers mure fra omkring det 16. århundrede sammen med andre marginaliserede mennesker – i Rondabjergene, i huler i Sacromonte, Granada og i Sevillas Triana-kvarter, hvor der dengang boede jævne sømænd og arbejdere i tobaks- og keramikfabrikkerne.

Man ved ikke helt, hvornår flamencoen opstod, men vi ved at den har rødder i Sevilla i Sydspanien.

Gaden, der nu hedder Pages del Corro, som løber parallelt med floden flere gader derfra, var grænsen mellem roma-området og resten af Triana. Dengang var den kendt som “Cava de los Gitanos,” og bag denne grænselinje boede roma-familier i fælles huse, der lå omkring en central patio kaldet corrales de vecinos.

II det 19. århundrede betalte rige folk på den anden side af floden roma for at spille til private fester i deres fornemme boliger og paladser, da de var tiltrukket af denne musiks intense og spændende atmosfære. Men romaerne optrådte ikke offentligt.

Det ændrede sig med fremkomsten af café cantantes fra og med 1840'erne, flamencoens guldalder. Disse barer tilbød kabaretlignende underholdning med en flamenco-optræden til sidst i showet. Det var første gang, at artisterne modtog betaling for at optræde foran et almindeligt publikum.

Flamenco blev vel modtaget, og flere optrædener kom til, indtil en café cantante åbnede, hvor kun flamencoartister optrådte – en gruppe bestående af sanger, guitarist og danser, cuadro flamenco-strukturen, som man kan opleve i flamenco tablaos rundt om i verden i dag.

Flamenco findes i dag overalt, den opføres fra London til New York til Tokyo, men den reneste form findes stadigvæk i dens oprindelsessted Andalusien. Og det legendariske Triana-kvarter i Sevilla, flamencoen vugge, har været hjemsted og en inspiration for mange berømte artister som Antonio Mairena, Raimundo Amador, Farruco og Manuela Carrasco. Gå ned ad gaderne i kvarteret langs floden især om natten, og du vil måske falde over en spontan flamenco i en bar – den meste autentisk version.

Tag til Museo del baile flamenco for at se et show når du er i Sevilla.

For at høre en insiders mening om flamenco i Sevilla bad vi en højt estimeret professionel lærer fortæller os, hvad den mystiske musikverden betyder for hende.

Eva Izquierdo, en sprudlende trianera (kvinde fra Triana), har undervist flamenco i fem år. Hun er specialiseret i nybegyndere, hvor hun forklarer historien og de forskellige stilarter og deres rytmer, så eleverne virkelig forstår sammenhængen. Flamenco handler om mere end blot musikken.For hende er flamencoens tiltrækningskraft lige såvel følelsesmæssig som kunstnerisk og æstetisk, siger hun

. “Flamenco er min balance i livet. Det er en måde, hvorpå jeg kommer i kontakt med mine følelser, nyder de forskellige stilarter eller palos – dem er der flere af, så jeg kan vælge en, der passer til den måde, jeg føler mig på, når jeg lytter til en stilart eller danser i en stilart.”

Eva Izquierdo fra Sevilla er flamencolærer.

Den har også en stærk, opløftende, positiv kraft og er en måde, hvorpå man kan lukke andre distraktioner ude, fortæller Izquierdo.

“At danse flamenco forandrer mit humør. Når jeg begynder en time, kan jeg være glad eller trist – men når jeg er færdig, ender jeg med at være tilfreds og smiler. I dag er vi omgivet af så meget information – jeg modtager meget mere, end jeg ønsker. Så flamenco er for mig en måde at rense mig selv på fra al den information. Jeg kobler fra i mit hoved, og jeg er 100 % fokuseret på en aktivitet, som jeg elsker, og som gør, at jeg kan trække vejret. Det er som ilt.”

Ifølge Eva Izquierdo handler flamenco om at udtrykke både maskuline og feminine sider.

Flamenco handler om at udtrykke sig selv og være i kontakt med både sin maskuline og feminine side, siger Izquierdo.

 “Du kan se blidheden og femininiteten i en mand, der danser flamenco, og du kan se magten og styrken i en kvinde, der danser flamenco.”

Skønt hun er enig i, at fodarbejdet i flamenco unægteligt er fortryllende, især for besøgende, der ser et show for første gang, understreger Izquierdo betydningen af danserens udtryk. Han eller hun fortæller en historie gennem følelser i sin dans med sit ansigt og sine arme og overkrop.

“Fødderne er fysisk arbejde, det drejer sig om træning og mange timers øvelse. Du skal have disciplin og et godt øre og også meget stærke mavemuskler, men det hele handler om teknik,” forklarer hun.

Kig derimod på en dansers hænder og ansigt. Hvordan hun løfter en arm elegant, krummer hånden, spreder fingrene ud, som om hun plukker en appelsin fra et træ, eller trækker en arm hen over ansigtet af ren elendighed med ansigtstrækkene sammentrukket af smerte. De to ekstreme udtryk af lidelse og fryd kan let mærkes i de intense gestus.

 “Den øverste del af kroppen handler om udtrykket,” siger Izquierdo eftertrykkeligt. “Hvis du kun kigger på fødder, hvor er historien så? Hvis du ikke skaber forbindelse til dine følelser, hvad fortæller du mig så?”

Flamenco handler om at mærke hele skalaen af livets følelser, hvad enten du kigger på eller optræder. Det må du ikke gå glip af!

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk