/\

ANNONCE

The Cours Saleya - restauranter, småbutikker og et marked. Foto: Shutterstock
The Cours Saleya - restauranter, småbutikker og et marked. Foto: Shutterstock

Steder

Spis i Nice

Det er Frankrig. Behøver man sige mere? Gå på opdagelse i gader og stræder, væk fra alle turistfælderne, og bliv belønnet med skønne oplevelser. Men husk at tjekke åbningstiderne og bestille bord. Her er en guide, der får jer godt fra start.

Mon Petit Café

Maden her får dine tænder til at løbe i vand. Atmosfæren er elegant og komfortabel, servicen er opmærksom og afslappet, og priserne sprænger ikke budgettet. De er med i Michelin-guiden 2016.

Mon Petit Café

11 Bis rue Grimaldi, Nice

Vis på kort

Deli Bo

Giv ikke op ved synet af de lange køer til frokost eller søndagsbrunchen hos Deli Bo – det går hurtigt, og belønningen er dejlig mad og en livlig atmosfære. Perfekt, når man har lyst til at kigge på mennesker i Nices trendy "Marais"-område.

Deli Bo

5 rue Bonaparte, Nice

Vis på kort

La mise au Verre

Fokus hos denne lokale bistro er på det store udvalg af vine, som personalet hellere end gerne matcher med dagens menu. I kan forvente lokale og økologiske ingredienser, der er forvandlet til lækre retter.

La mise au Verre

17 rue Pastorelli, Nice

Vis på kort

Socca er en traditionel kikærtepandekage med rosévin. Foto: Shutterstock

L’atelier

Socca er en specialitet i det sydlige Frankrig, især i Nice, så intet besøg er komplet uden at have smagt denne delikatesse. L’Atelier forvandler denne pandekage eller crêpe af kikærtemel til en kulinarisk oplevelse, og I kan vælge mellem et væld af lækre toppings og kombinationer.

L’atelier

17 rue Gioffredo, Nice

Vis på kort

La Ronronnerie, café à chats

Hvis du elsker katte, er denne café det perfekte sted. Nyd din kaffe og en lille kage i selskab med stedets bløde pelsbomber. Hvis du er allergisk over for katte, kan du altid besøge Charlie’s & Co ved siden af. Ingen katte, men dejlig frokost på denne hyggelige café med masser af studerende fra det lokale "lycée".

La Ronronnerie

4 rue de Lépante, Nice

Vis på kort

Patisserie Canet

Patisserie Canet forvandler bagværk til en kunstart. Det kan være næsten umuligt at vælge en kage til din kaffe eller te – så nup endelig to.

Patisserie Canet

25 Boulevard Gambetta, Nice

Vis på kort

Le Meridien. Foto: Shutterstock

Le Meridien

Ja, det er turistet, men det er altså godt! Le Meridien-hotellets restaurant La Terrasse og skybar er helt afgjort et besøg værd, især på grund af havudsigten.

Le Meridien

1 Promenade des Anglais, Nice

Vis på kort

Cave de la Tour

Kig forbi, og nyd en "apéro" på denne travle bar i den gamle bydel, der har masser af karakter og godt humør. Nup en barstol udenfor, hvis der er for mange mennesker indendøre.

Cave de la Tour

3 rue de la Tour, Nice

Vis på kort

Smal gågade i Nices gamle bydel. Foto: Shutterstock

Cafés Indien

Hvis du er vild med kaffe, er Cafes Indien i den gamle bydel et must. Her kan du smage kaffebønner fra hele verden. Prøv 'café du jour'.

Cafés Indien

35 Rue Pairolière, Nice

Vis på kort

Le Comptoir du Marché

Udsøgt mad og valuta for pengene på denne venlige restaurant i den gamle bydel i Nice. Langtidstilberedt oksekød, blæksprutte ... menukortet på tavlen ændrer sig, afhængigt af hvad der er tilgængeligt og friskt. Stedet kan være fyldt, men personalet forsøger altid at finde en plads på terrassen eller indenfor. Lige så rimelige priser og lækre retter finder man hos Chez Palmyre på 5 rue Droite og Acchiardo på 38 rue Droite.

Comptoir du Marché

8 rue du Marché, Nice

Vis på kort

Le Shapko Bar

Rund aftenen af med jazz, soul eller funk på Le Shapko Bar i i den gamle bydel. Livemusik hver aften og happy hour fra 18:00-21:00.

Shapko Bar

5 rue Rossetti, Nice

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk