/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Steder

Udforsk San Francisco på cykel

At udforske San Franciscos bakkede landskab er ikke så vanskeligt, man skulle tro. Vælg dine kampe, og hvis cykling op og ned ad bakkerne er for stor en udfordring, skal du holde dig til de travle gader og cykelstier langs bugten. Den betagende rute tilbyder ikke blot flotte udsigter fra strandpromenaden, men også masser af spændende kulturelle og gastronomiske oplevelser til inspiration af både krop og sind.

Du kan leje cykler udenfor Ferry Building, men oplev også de mange velrenommerede madproducenter, der sælger deres varer inde i bygningen. Foto: Kaare Iverson

Start: Ferry Building

Begynd turen ved San Franciscos historiske Ferry Building, som består af en usædvanlig samling barer, restauranter, caféer, butikker og byens mest livlige grøntmarked.

San Francisco Bicycle Rentals ligger praktisk ved Ferry Building, og de har yderligere to steder ved Fisherman's Wharf og Golden Gate Park, hvor du kan aflevere din cykel, når du er færdig med din tur.

Tusindvis af rejsende besøger den ikoniske Ferry Building i beaux-arts-stil. Den blev opført i 1898 og var i en periode en af de travleste transitterminaler i verden.

I dag er et sted for nogle af Nordcaliforniens mest berømte kunsthåndværkere.

Blue Bottle Coffee

Få ny energi ved San Franciscos mest afholdte kaffehus, inden du tager videre ad cykelstien. Prøv deres “17ft ceiling espresso,” som har en smagsprofil af mandler, tørret kirsebær og karamel.

1 Ferry Building #7, San Francisco

Vis på kort

Åbent: mandag-lørdag 7.00-19.00, søndag 7.00-18.00

På Miette Pattisserie finder du noget til enhver form for sød tand. Foto: Kaare Iverson

Miette Pattisserie

Kager, småkager og delikat bagværk byder dig velkommen med deres duft af smør, sukker og parisiske konditorkager inde i Ferry Building. Tag ikke derfra uden at have prøvet deres berømte lavendelsmåkager og morgenmadscroissanter.

Miette Pattisserie

1 Ferry Building #10, San Francisco

Vis på kort

Mandag-fredag 9.00-19.00, lørdag 8.00-19.00, søndag 10.00-18.00

Fortsæt mod Coit Tower via Grant Avenue

Turen tager godt 20 minutter. Det er bedst ankomme om morgenen, når de hyggelige huse på Telegraph Hill ligger badet i sol, og inden det myldrer med turister. Coit Tower, der blev bygget i 1933 som et velkomstsignal til indbyggere og turister i San Francisco, ses tydeligt nær toppen af Telegraph Hill, og cyklister kan faktisk lave deres egen rute her ved bare at følge skylinen som guide. Landmærket er kendt fra Alfred Hitchcocks film En kvindes skygge fra 1958, og er en af byens vigtigste arkitektoniske attraktioner.

Vartegnet Coit Tower er blandt andet kendt fra Alfred Hitchcocks film Vertigo. Foto: Shutterstock

Coit Tower

Fra observatorierummet i Coit Tower får de besøgende den vildeste udsigt ud over San Francisco og Telegraph Hill. Hop over elevatorkøen ved at reservere tid online til en rundvisning af tårnets berømte vægmalerier og arkitektoniske detaljer.

Coit Tower

1 Telegraph Hill Blvd, San Francisco

Vis på kort

Åbent dagligt, kl. 10.00–18.00 med særlige ferieåbningstider.

Lombard Street er med sine skarpe sving en af de kan mest kendte veje i verden Foto: ShutterstockFortsæt ned ad Lombard Street

Cykl fra Coit Tower ned ad Lombard Street via Powel Street til Fisherman's Wharf, som er en syv minutters tur roligt ned ad bakke. Tag dig tid til at påskønne nogle af byens mest finurlige og unikke huse, hvoraf mange er malet i et kalejdoskop af farver lige fra pink til lilla og blå. Painted Ladies, en række huse i Queen Anne-stil, er San Franciscos Alamo Square og har nogle af de mest farverige huse i byen med deres vildt overdrevne detaljer såsom store karnapper og pyntede træarbejder. Du kommer sikkert også forbi, hvad der omtales som Earthquake Shacks – små bitte hytter, som af nødvendighed blev opført i hast efter det ødelæggende jordskælv i 1906, hvor San Francisco brændte ned til jorden. De er et sjældent syn nu om dage, men du kan genkende dem på deres robuste etplanskonstruktion og tagplader i cedertræ.

Næste stop: Fisherman's Wharf

Efterhånden som du kommer tættere på Fisherman's Wharf, mærker du duften af havsalt i dine næsebor. Området blev udviklet i 1800-tallet under guldfeberen, da mænd fra hele Amerika drog vestpå for at grave efter guld og prøve lykken. Mange af disse optimister strømmede til San Francisco og levede af østers og krabber, som kinesiske indvandrere fiskede ud for det sted, der i dag er Fisherman's Wharf.

Senere udvidede fiskere af italiensk herkomst havnepladsen og startede fiskeudslaget og restauranterne. Selvom fiskeri i bugten lige ud for byen nærmest er forbudt, arbejder lokale fiskere stadig på havnepladsen, hvor de lander deres lokale fangst, som siges at være bedst i månederne fra november til juli. En af de ældste restauranter her hedder Fisherman's Grotto, hvor stamkunder har slubret chowder og knuste hummerhaler i sig siden 1935.

Fisherman's Grotto er en af de ældste restauranter ved Fisherman's Wharf. Deres chowder serveres i en skål af brød. Foto: Kaare Iverson

I dag er Fisherman’s Wharf overvejende en travl turistdestination med fremragende restauranter og det interessante Maritime Museum. Ved Wharf findes også en af byens populære attraktioner, nemlig Ghiradelli Square. Dette område fik en fremtrædende stilling i 1893, da Domenico Ghiradelli opkøbte en byejendom til sin berømte chokoladefabrik. I dag er torvet et hektisk sammensurium af turister og lokale, som kommer for at shoppe i de smarte butikker og smage på Ghiradellis chokolader.

The Original Ghirardelli Ice Cream & Chocolate Shop på Ghirardelli Square

Den historiske Ghiradelli Ice Cream and Chocolate Shop er en institution i San Francisco, især for chokoladeelskere og familier. Prøv deres lækre chokoladebrownies eller klassiske pebermyntechokolade.

The Original Ghirardelli Ice Cream & Chocolate Shop på Ghirardelli Square

900 North Point St, San Francisco

Vis på kort

Åbent dagligt fra 11–21

Hvil benene på en færgetur

Hvis du er ambitiøs, skal du tage en af færgerne fra Fisherman's Wharf til Alcatraz Island, hvor USA's meget berygtede fængsel lå. Det store fængselskompleks, der blev bygget af militærfanger i begyndelsen af 1900-tallet, har efter sigende Stillehavskystens første fyrtårn, og  udødeliggjorte amerikanske gangstere har siddet indespærret her, bl.a. Al Capone og Machine Gun Kelly.

Du skal forestille dig, hvilken en enorm indsats der skulle til for at opretholde et fængsel her. Vagterne boede på øen med deres familier, fordi omkostningerne ved at sende dem frem og tilbage til byen var større, end staten havde råd til. Faktisk lukkede fængslet blot 30 år, efter det var åbnet, overvejende pga. de astronomiske driftsomkostninger.

Det kendte fængsel Alcatraz er blot en kort sejltur væk. Sørg for at booke en rundtur på øen i forvejen. Foto: Shutterstock

I 1972 blev det til en nationalpark og har nu næsten 2 millioner besøgende hvert år. Det første, du vil bemærke her, er fuglene, overvejende amerikansk svartbag, som slår sig ned på hver eneste centimeter udvendig på de forfaldne barakker. Du kan faktisk tage på en ornitologisk tur her og lære noget om de over 5.000 fugle, der i dag beboer øen. Alcatraz er også populær blandt planteentusiaster. De kommer her for at kigge på de smukke klynger af vilde blomster, valmuer og roser.

Fortsæt mod Palace of Fine Arts

Alcatraz er ikke for alle, og masser af rejsende undgår helt stedet og vælger i stedet at fortsætte langs bugten fra Fisherman’s Wharf til Palace of Fine Arts, et arkitektonisk mesterværk bygget i 1915 til Panama-Pacific verdensudstillingen. Du kan gøre ophold her og indtage en middag eller tage fotos og hvile dig lidt eller cykle til Golden Gate Welcome Center.

Vid Palace of Fine Arts kan du tage en pause og nyde arkitekturen fra 1915. Foto: Kaare Iverson

Palace of Fine Arts

Palace of Fine Arts er et Instagram-venligt sted at holde en pause og tage fotos af kompleksets imponerende græsk-romersk-inspirerede arkitekturværk, der vender ud mod San Francisco Bay. De afholder ofte interessante arrangementer her og kan også brillere med en ny café, hvor du kan hente fornyet energi til cykelturen til Golden Gate Park.

Palace of Fine Arts

3601 Lyon St, San Francisco

Vis på kort

Åbent: tirsdag–søndag 10–17

Begiv dig mod byens bedste udsigtspunkt

Fra Palace of Fine Arts kan du tage længere op i Presideo-parken. Nogle af de flotteste udsigter af Golden Gate Bridge findes her eller længere oppe på Presideos græsvidder. Golden Gate Bridge stod færdig i 1937 og bærer navnet efter Golden Gate Strait, hvor bugten møder Stillehavet. Det er byens største attraktion, og når vejret er behageligt, vil du her se horder af lokale, der tager solbad på tæpper og nipper til vin. En typisk afslutning på en cykeltur ud til broen er at cykle lidt tilbage i den samme retning og udforske Golden Gate Park. Eksotiske palmer, japanske tehaver og det fascinerende de Young Museum er blandt de fantastiske attraktioner, der kan udforskes i denne byernes by ved bugten.

 

Uppe ved Golden Gate Welcome Centerfår du en af de bedste udsigter over flotte vackra Golden Gate. Foto: Kaare Iverson

Golden Gate Welcome Center

Golden Gate Welcome Center tilbyder den mest spektakulære udsigt til mesterværket af en bro, Golden Gate Bridge. Her kan du hvile dig, nyde udsigten og sætte pris på hele turen hertil. Bagefter kan du cykle til den nærliggende Golden Gate Park, hvor San Francisco Bicycle Rentals har et praktisk afleveringssted for dine lejede cykler.

Golden Gate Welcome Center

Golden Gate Bridge, Coastal Trail

Vis på kort

Åbent alle dage 9–18

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk